Carsten Grubach foredrag i Hemingway Club

Carsten Grubach foredrag i Hemingway Club

Carsten Grubach gæstede Hemingvay club

Carsten B. Grubach fortalte om sine 42 år som journalist i Hemingway Club® Kolding
Tekst & foto: N.O. Skøtt

Journalist Carsten Grubach Gæstede Hemingway club

Hemingway Club Kolding der er en forening for mænd 60+ – havde besøg af journalist Carsten B. Grubach som Jysk Fynske Mediers læsere med garanti er bekendt med.
Carsten opfordrede flere gange det talstærke lydhøre publikum til at afbryde ham, og ind i mellem var der da også relevante spørgsmål fra tilhørerne, – men ellers fortalte Carsten levende om sit virke som journalist, og nu også rejseleder, uafbrudt i næsten 2 timer, uden pause.

Selv denne artikels forfatter, der normalt spørger om rygepause efter en halv time, – glemte for en stund nikotintrangen.

 

Rutineret foredragsholder

Grubach er en rutineret foredragsholder, der kører på uden manuskript, – godt hjulpet på vej, af de mange affotograferede avisartikler, han i gennem årene har præsteret.

Carsten har været i brændpunktet utallige gange og mødt en masse kendte og spændende mennesker, – i blandt, kan nævnes i flæng: Klaus Rifbjerg, Kim Larsen, Helle Virkner, Bille August, – og for blot at nævne nogle af de berømte udenlandske navne: Franz Beckenbauer og Christiane F. (Narkomanen fra Berlin) – der er lavet film om.

Han har gået i Hemingways fodspor på Cuba, hvor han måtte hoste op med beskedne 10 dollars, for at fotografere manden hvis ansigt blev brugt i forbindelse med filmen om: Den gamle mand og havet.

 

i brændpunktet på roskilde festival

Carsten var, – man fristes næsten til at sige, – selvfølgelig også på Roskilde Festival, den dag den tragiske katastrofe indtraf, og alt for mange unge mennesker blev trampet ihjel.
Han var med firserlandsholdet i Mexico og meget, meget mere.
De sidste 2 år har han arbejdet freelance for den lokalforankrede avis, – men finder også tid til at virke som rejseleder.

Tiden flyver afsted i godt selskab, og man må sige at Carsten B. Grubach er godt selskab, – hvis man havde haft mødelokalet hele dagen, havde han sikkert fortalt endnu.

 

Faktaboks Hemmingway club

 Tekst & foto: N.O. Niels-ove Skøtt

Hemingway Club® er et socialt netværk for voksne mænd i alderen fra 60+. Netværket bygger på frivillighed og fællesskab.
Ambitionen er at skabe et fællesskab, hvor modne mænd kan trives og vedligeholde og udvikle deres sociale kompetencer og derved bane vejen til det gode liv.
Hemingway Club vil gennem øget synlighed – og en tilpas langsom udbredelse af konceptet til hele landet – skabe de netværk, som bidrager til forebyggelse og bekæmpelse af blandt andet ufrivillig ensomhed blandt selvhjulpne, modne mænd.
Til at støtte de enkelte klubber med fælles IT-platforme og udvikling af konceptet er der etableret en selvejende institution, Hemingway Club Danmark S/I, med egen bestyrelse, som hjælper lokale initiativer med en gradvis udbredelse af Hemingway klubberne i hele Danmark.
Torsdag 15. januar havde man besøg af journalist Carsten B. Grubach.

Visuel Gallerisektion

Billedgalleri

Seneste Blogindlæg

Verner Brems

Verner Brems

Lotte Overgaard og Verner Brems med fortid i Kolding havde fernisering på Kunsthuset i Haderslev lørdag 10. januar. Udstillingen er åben for publikum frem til 22. februar, og er arrangeret af Haderslev Kunstforening.Verner Brems kan man vist roligt kalde for et...

læs mere
SOUNDS LIKE US

SOUNDS LIKE US

Tekst: Niels-Ove Skøtt - Fotoserie: Torben MougaardDet var nogle gennem rutinerede musikere, der langfredag havde inviteret til releaseparty på Gamborg Bryghus, hvor de ”blæste publikum omkuld” fra første minut på scenen, med Søren Okholms vokal og  korsangeren Anna,...

læs mere
Solsikker på kroen

Solsikker på kroen

Oplev den betagende skønhed af håndtegnede solsikker skabt af den talentfulde kunstner Ditte. Hver blomst fortæller sin egen historie og bringer liv til Bramdrupdam Kro. Dyk ned i en verden af farver og kreativitet, hvor kunsten møder naturen på en unik måde. Lad dig inspirere af Dittes rejse fra frisør til fuldtidskunstner og hendes passion for at skabe smukke værker, der beriger vores omgivelser.

læs mere
Turen går til Bågø

Turen går til Bågø

Artikel & foto: Niels-Ove SkøttEr du stresset, trænger du til fred og ro, eller er du naturmenneske? - så  besøg den lille ø Baagøi Lillebælt ved Assens, - der er velegnet til såvel etendagsbesøg, en forlænget weekend,  eller et uge ophold. Denne artikels skribent...

læs mere

Om forfatteren

Niels Ove Skøtt

Redaktør Niels Ove Skøtt. Paabyvej 7, 6000 Kolding tlf 61 31 24 06 Mail@billedmagasinet.dk