SOUNDS LIKE US

SOUNDS LIKE US

SOUNDS LIKE US BLÆSTE GAMBORG BRYGHUS OMKULD

Tekst: Niels-Ove Skøtt – Fotoserie: Torben Mougaard
Det var nogle gennem rutinerede musikere, der langfredag havde inviteret til releaseparty på Gamborg Bryghus, hvor de ”blæste publikum omkuld” fra første minut på scenen, med Søren Okholms vokal og  korsangeren Anna, helt i front.

Fra starten var der en fantastisk stemning, man opfattede lynhurtigt at det var det nyudsprungne bands hjemmebane.
Søren Okholm er bandets vokalist og iført westernhat og country outfit, gav han den fra start, gas på scenen.

De tre gamle musikvenner gennem 30 år,
Søren Okholm, Lars Andresen og Stefan Mørk der alle stammer fra Strib/Middelfart var klar til at præsentere deres første single og inviterede hele Fyn med til fødselsdagsfesten – Langfredag 3. april på Gamborg Bryghus. Det var et drømmehold af musikere og et løfte om en legendarisk aften med ægte Middelfart nostalgi og magi.

SOUNDS LIKE US 
Det begyndte, som det bedste ofte gør
– mellem venner, uden store planer, men med store musikalske hjerter. Under Corona epidemien satte Søren Okholm, Lars Andresen og Stefan Mørk sig ned med stemmer, instrumenter og blyanter og begyndte at skrive og producere musik. Siden er projektet blevet finpudset med hjælp fra nogle af de stærkeste kræfter i den danske musikbranche. Efter flere års arbejde har de nu udgivet deres første single.
Sounds Like Us er seks af Danmarks dygtigste musikere og en smeltedigel af genrer med tråde til både soul og moderne country.

Bag country-referencen ligger mere end en tilfældig inspiration. Stefan Mørk er grundlægger af Nashville Nights-festivalen i Odense – et af Skandinaviens mest ambitiøse bud på den ægte Nashville-ånd, hvor den gode sang med den gode historie aldrig forhandles væk. Den filosofi er dybt forankret i Sounds Like Us’ sangskrivning: melodier der sætter sig fast, tekster der betyder noget og et musikalsk håndværk, der ikke går på kompromis.

Bandet består af Søren Okholm (sang), Lars Andresen (keyboard), Stefan Mørk (guitar), Morten Hellborn (trommer), Mikkel Grue (guitar) og Casper Bak Poulsen (bas). Sammen har de skabt et katalog af sange, der spænder fra rock til dybfølte ballader

Releasekoncerten på Gamborg Bryghus faldt sammen med udgivelsen af bandets første single High Hopes, – en ironisk og melodisk stærk fortælling om skæve magtbalancer i kærlighed, med humor, bid og et ordløst “hmmm”-hook, der sætter sig fast fra første lyt.

GAMBORG BRYGHUS

For en måned siden, havde jeg, – der bor i Kolding, aldrig hørt om Gamborg Bryghus som spillested

Jeg har endda tilknytning til musiklivet via den nye bookingportal
no-booking.dk og musiklivet generelt, især på ”min hjemmebane” i Kolding.

Jeg var blevet inviteret med til koncert, af min veninde, – men tænkte ikke nærmere over det, da optakten til påskedagene og skærtorsdag allerede var  fuldt besat, og jeg var godt brugt.
   Men da dagen nærmede sig, fik jeg en påmindelse om at huske aftalen.

Gamborg Bryghus
– Jeg forestillede mig et eller andet fancy mix af et bryghus, med kobber og krom, – og en bar med fadølshaner, i et lokale med måske plads til 80 til 100 gæster, hvis de klemte røvballerne sammen.

   Jeg blev noget overrasket, da jeg trådte ind af døren i den tidligere fabriksbygning, der i sin tid rummede en del af NKT (Nordisk Kabel & Tråd).

   Fra man runder hjørnet ved parkeringspladsen, får man en fornemmelse af stedet, – men alligevel ikke helt.
   Udendørsarealerne er indrettet med siddepladser fremstillet af Europaller.
Borde og bænksættene er gravet lidt ned, sandsynligvis for at ”fulderikker”, ikke skal få gode idéer om at smide dem i vandet.

Områdets ”askebægre” er zinkspande, der ligeledes er fæstnet. Så var stilen ligesom lagt.

 

 

IMPONERENDE LOKALE

Lokalets indretning imponerede
Hold da helt fast/fest
En tidligere fabriksbygning, hvor man med respekt for historiens vingesus, har bevaret det rå fabriks indtryk.
Jeg husker ikke alle detaljer, men jeg spottede: fritliggende stålbjælker i lokalet, hvor udtrykket ”højt til loftet” kommer til sin ret. Endvidere fik jeg hurtigt øje på den store bar midt i lokalet, – den frekventerede jeg omgående.

Vi var ankommet i rigtig god tid, men der var allerede pænt besat med publikum der hyggede sig på de lidt umagelige festivalbænke, og ditto borde. – Stemningen var i top, det hele summede af forventning om en god koncertoplevelse, og det blev det i den grad.  
   Jeg måtte da også pænt vente på min tur ved baren, da jeg ville smage det gode fynske øl.
Da koncerten startede, var der næsten fuldt hus, og det blev der efter kort tid. – 350 forventningsfulde publikummer kan der være på stedet, fandt jeg ud af senere.

Efterhånden begyndte jeg at se detaljer. Et stort hyggehjørne med en væg med en stor skakternet flade, omgivet af masser af covers fra gamle LP-plader,

Der var potteplanter på gulvet, og et meget blandet møblement af: sofaer, armstole, øreklapstole, reoler og kommoder i alskens farver og træsorter. – desuden sofaborde i alle mulige udformninger. Der var alt mulig blandet, lige fra klunkemøbler fra oldemors tid, over 60,er klassikere til mere nutidigt møblement.

FØRSTE KONCERT

.Koncerten var ikke bare bandets første optræden – det var en hjemkomst.
Tre musikere fra Middelfart, der tilsammen tæller årtier på scener rundt om i landet, vendte hjem med et nyt projekt og et drømmehold af musikere i ryggen.

Bandet (læs: Søren Okholm) – leverede en fantastisk sceneoptræden, sammen med den smilende dansemus, – korsangeren Anna. – Hun kunne godt få en fantastisk karriere, tænkte jeg, – før jeg vidste at det har hun allerede.
Første sæt var egne  numre, hvor man sluttede af med den netop udgivne single: High Hopes.

Så var der rygepause.
 – Nu så jeg frem til andet sæt som skulle være cover numre.
Andet sæt var mindst lige så godt som første, – jeg husker bl.a. et Thomas Helmig nummer, udført af Keyboardspilleren Lars Andresen, der selvfølgelig høstede et af aftenens største bifald.

Koncerten lakkede mod enden.
Godt mættet af fed musik i øregangene, en fadøl eller to til halsen, – fantastisk stemning blandt publikum, – begav vi os mod udgangen.
Det eneste negative den aften, – var ”at jeg holdt fri”, mit NIKON kamera, kuglepen og blok, var efterladt derhjemme, – pokkers man ikke fik nogle fede billeder og lidt video, – men det må blive en anden gang.

 

Seneste Blogindlæg

Verner Brems

Verner Brems

Lotte Overgaard og Verner Brems med fortid i Kolding havde fernisering på Kunsthuset i Haderslev lørdag 10. januar. Udstillingen er åben for publikum frem til 22. februar, og er arrangeret af Haderslev Kunstforening.Verner Brems kan man vist roligt kalde for et...

læs mere
Solsikker på kroen

Solsikker på kroen

Oplev den betagende skønhed af håndtegnede solsikker skabt af den talentfulde kunstner Ditte. Hver blomst fortæller sin egen historie og bringer liv til Bramdrupdam Kro. Dyk ned i en verden af farver og kreativitet, hvor kunsten møder naturen på en unik måde. Lad dig inspirere af Dittes rejse fra frisør til fuldtidskunstner og hendes passion for at skabe smukke værker, der beriger vores omgivelser.

læs mere
Turen går til Bågø

Turen går til Bågø

Artikel & foto: Niels-Ove SkøttEr du stresset, trænger du til fred og ro, eller er du naturmenneske? - så  besøg den lille ø Baagøi Lillebælt ved Assens, - der er velegnet til såvel etendagsbesøg, en forlænget weekend,  eller et uge ophold. Denne artikels skribent...

læs mere
Valget, set med Bramdrupdam (Kolding Briller)

Valget, set med Bramdrupdam (Kolding Briller)

Set med lokale Bramdrupdam,  (Kolding) brillerFik vi en afklaring på dagen? – næppe, men nu må vi se hvordan kabalen går op, - med Lars Løkke Rasmussen i sin ønskerolle, hvor han har en afgørende rolle i, - hvem der får regeringsmagten. Valgstedet i Bramdrupdam, var...

læs mere

Om forfatteren

Niels Ove Skøtt

Redaktør Niels Ove Skøtt. Paabyvej 7, 6000 Kolding tlf 61 31 24 06 Mail@billedmagasinet.dk