Tekst og foto: Niels-Ove (N.O.) Skøtt

20års jubilæum  i kolding jazzklub

Søndag 13. september fejrede Kolding Jazzklub sit 20års jubilæum, med et fantastisk program.
Swingsisters. Kirsten Vaupel, Lise-Lotte Norup og Kirsten Siggaard optrådte med deres kendte numre fra Krigens tid og fremad, – og det modne publikum nød i den grad de tre fantastiske kunstnere, der stadig synger som en drøm.
Et imponerende repertoire besidder de tre modne kvinder, der tilsammen er 228 år, – og stadig utroligt flotte.


fart over feltet

Indledningsvis havde Formanden for Kolding Jazzklub: Søren Julius budt velkommen.
Kort og præcist afleverede han sit budskab og gav stafetten videre til borgmester Jacob Ville, der på trods af flytning, havde afsat tid til at ønske foreningen tillykke. Jacob var lige så klar i mælet som Søren Julius, her var der heller ingen lang politiker tale.
Undertegnede der ikke har været i jazzklub siden Jazzen foregik på Møllegården i det forrige århundrede, nød atmosfæren, stemningen og den høje servicegrad fra de frivillige på stedet.












Der er fart over feltet hos damerne, – især Kirsten Siggaard, der havde overnattet på Comwell, efter at have sunget til en privat fest på stedet lørdag.

Efter showet var billedmagasinets udsendte backstage.
Der fortalte Kirsten at hun skulle hjem og pakke kufferten,
klar til at lette fra Kastrup – med kurs mod Spanien klokken syv mandag morgen.


Kommende artikel med kirsten siggaard







Lørdag havde Kirsten Siggaard indvilget i et interview med undertegnede, og fotooptagelse ved Slotssøen , med Koldinghus i baggrunden. Jeg forventede at det ville tage en times tid, – men det tog næsten tre timer.
Se frem til det eksklusive interview senere på ugen, hvor Kirsten Siggaard fortæller om sin tidlige karriere, og sin nuværende tilværelse. Artiklen er ikke som den man kan læse i sladderpressen og de kulørte blade, – den er hudløst ærlig og tankevækkende. Man finder den som sædvanligt på:
www.billedmagasinet.dk

 

lise-lotte norup og kirsten vaupel

Komikeren jan svarrer

Standupkomikeren Jan Svarrer fra Århus havde varmet publikum op med et forrygende show.
Manden er enten genial eller gal. Man ved aldrig hvad han finder på. Han er forrygende morsom.
Da showet var slut, hoppede han ned fra scenekanten og satte sig på en stol på første række, hvor han klappede taktfast med.
Backstage efter hans show, fik han pustet ud, og tørret den værste sved af panden, så var han klar til en lille snak med Billedmagasinet.
Jan Svarrer lever udelukkende af komikken. Han har ingen formel uddannelse. Han gik i sin tid på universitetet, samtidig med at han var musiker. Det førte ham senere til komikerrollen. Jeg så virkelig op til Jan, jeg fik næsten hold i nakken, for han er 195 cm. Høj.

 

 

.

klik på Billed galleriet for større foto