Tekst og foto: Niels-Ove (N.O.) Skøtt
det vcar hot på torvet i middelfart
Det var også et par hotte musikere der indtog scenen
Det var på danmarkshistoriens varmeste dag, de to musikere Per Bejder og Jens Aage Jørgensen, der udgør duoen Primetime, tog køreturen fra det midtjyske, til Torvet i Middelfart, hvor de i bragende solskin og 35 graders varme, spillede og sang sig gennem de hotteste tre timer denne lørdag.
væskedepoterne blev fyldt godt op
Væskedepoterne blev fyldt godt op hos såvel musikere som publikum. For musikernes vedkommende, – var det nu mest vand der røg indenbords.
Primetime er yderst velspillende, og de har hver især en stærk vokal, der ligger i hvert sit toneleje.
Aldrig, som i aldrig har de svedt så meget under en koncert, og sjældent har de drukket så meget vand.
Der er ingen tvivl om at sundhedsrådets anbefaling om at drikke rigeligt med væske, til fulde blev overholdt.
starten på primetime
De to musikere startede Primetime for 12-13 år siden, men inden da, havde de sammen og hver for sig en lang karriere bag sig som musikere.
Jens Aage: Duoens guitarist, har tidligere spillet i bands som Montana Band, Starline og Hurricane. Han har desuden fungeret som backingmusiker for blandt andre Johnny Logan.
Per: Duoens sanger og trommeslager, som ligeledes har en fortid i Starline og Hurricane samt 60’er-bandet The Young Ones. Han er især kendt for sin store stemme, der minder om Flemming “Bamse” Jørgensen, Barry White og Tom Jones.
Per gav den gas
Efter tre timer blev kursen sat mod jylland
Per og Jens Aage har spillet på Torvet i Middelfart før, og efter publikums reaktioner at dømme, kommer de sikkert igen.
Det var to godt brugte musikere, der efter tre timer pakkede sammen og satte kursen mod Jylland.






