Tekst og foto: Niels-Ove (N.O.) Skøtt
anette strøm
Billedmagasinets nye serie: ILDSJÆLE
bringes løbende i sensommeren og efteråret.
Onlinemediet Billedmagasinet, med udspring i Kolding, er rimelig nyt, – det blev sat i søen, – undskyld, sendt i luften, første gang medio januar 2026.
Første artikel, er om Ildsjælen over alle i Haderslev:
Anette Strøm – eller som hun kalder sig på Facebook: BILLEDSTRØM
Efter interviewet var vi til Blueskoncert sammen med Jane Terp, der var Anette også “på” hele tiden
Det startede med en fernisering
Mine venner, billedkunstnerne mm. Lotte & Verner Brems udstillede i Haderslev Kunstforening midt i januar.
Det kunne passende blive til en af de første artikler, – så kursen blev på dagen, sat mod Haderslev.
– Selvfølgelig ankom jeg for sent – midt i åbningstalen, hvorefter Verner Brems fortalte om sit og hustruens virke.
Verner sluttede af med at give et par numre akkompagneret af sin guitar. Nøjagtig som jeg havde forventet.
Mit kamera var fra første sekund, klar til ”skud”, og jeg ”skød og skød”.
Hver gang jeg skulle ha´ et foto, var der en lys/gråhåret, irriterende kvinde, der var i vejen. Hun for rundt med sit amatør-videokamera, i form af en Ipad eller phone.
Det var da godt nok Sa…. som hun kunne være i vejen.
På et tidspunkt stak hun kameraet op i snuden på mig, og jeg udtalte et eller andet nonsens til videoen hun var ved at optage, som jeg ikke kan huske.
Det var Anette, som selvfølgelig ikke var irriterende. – Hun har bare gåpåmodet og er ikke genert over at være på.
anette er en fantastisk ambassadør
Anette er en ildsjæl og fantastisk ambassadør for sin by, og det der interesserer hende. (Der er ikke meget, der ikke interesserer). – Hun er særdeles serviceorienteret.
Jeg blev serviceret med vin og brochurer, – det var lige før jeg blev meldt ind i foreningen.
Da jeg kørte hjemad senere på eftermiddagen var jeg blevet præsenteret for adskillige mennesker som Anette syntes jeg skulle kende, og efterfølgende chattede vi en del.
I løbet af kort tid, havde jeg næsten dannet nyt netværk i Haderslev. Eventkoordinator mm. Jane Terp, var en af dem, der lynhurtigt skaffede mig kontakter.
Jane har jeg endvidere haft fornøjelsen af at møde for nylig, på Dramaten, Haderslevs Amfiscene ved fjorden,
da hun og Anette fik mig lokket til Blueskoncert med Kenn Lending og Rune Robert Friis.
Tak for godt selskab, kaffe og wienerbrød Jane.
Jeg kontaktede Anette to dage før vi mødtes til interview og fotoseance.
Jeg fortalte om ideen med Ildsjæle, og spurgte for sjov, om hun kendte nogen? Hun svarede straks som forventet.
Ja, MIG.
Under telefonsamtalen og straks efter, – havde vi aftalt flg.
At mødes klokken 12.00 for interview og foto.
Møde med Jane Terp og musikerne Kenn Lending og Rune Robert Friis.
Koncert kl. 14.00
Under telefonsamtalen havde hun oprettet en chatgruppe for Jane, Anette og jeg, samt musikerne.
Pling, pling, lød det i øresneglen, hver gang de pågældende meldte på, med info og telefonnumre.
Alt koksede på dagen
i guder - hvad havde jeg rodet mig ud i
I guder, hvad havde jeg rodet mig ud i.
En anelse stressende med alt det pling, pling, – men særdeles effektivt. – Jeg havde næsten ingen tid til forberedelse, men kunne søge oplysninger i chatten.
Jeg havde endvidere nået at tale kort med Kenn Lending i telefonen. Så selv om alt selvfølgelig koksede om formiddagen før mødet, med forsøg på at oprette forbindelse til nettet, var jeg rimelig godt forberedt da jeg ankom til Haderslev.
Jeg selv får skyld for at have krudt i røven og at jeg taler som et vandfald, – men jeg har mødt min overkvinde.
Hvordan pokker vi kunne få en fornuftig dialog, er mig en gåde. Det værste var at Anette fortsatte med at snakke,
mens jeg fotograferede. – Til sidst lykkedes det dog.
Anette kort fortalt:
Anette meldte sig som suppleant i Kunstforeningen, kort før Coronaepidemien.
Et halvt år senere var hun forkvinde, for kunstskolen
Oprindelig startede Anette som kursist. Hun ville dygtiggøre sig indenfor akrylmaling. Hun har efterhånden lavet så mange billeder, at hun er klar til at udstille, – men det må vi høre mere om en anden gang.
Ps. Anette skal ha´ kredit for sine videoer, de er rigtig gode, – men det forstår man bedre, for hun har en fortid i mediebranchen med Lokal TV, hvor hun har arbejdet meget med video.











