Tekst og foto: Niels-Ove (N.O.) Skøtt

I´m singin in the rain en efter-middag med hele danmarks kirsten

Kolding Jazzklub kunne søndag den 6. september fejre et brag af et 20-års jubilæum på Godset, hvor Swingsisters leverede varen. Men inden Kirsten Siggaard gik på scenen med Lise-lotte Norup og Kirsten Vaupel, mødte Billedmagasinet den folkekære sangerinde til en intim snak på Comwell – og en yderst minderig fotoseance i silende regnvejr ved Slotssøen.

fra grand Prix-bassin til folkeeje

Kirsten Siggaard har i generationer leveret soundtracket til danskernes private fester. Hendes musik er blevet folkeeje på en måde, som sjældent ses i dag.

“Det er simpelthen fantastisk, og jeg er dybt taknemmelig,” fortæller Kirsten med sit velkendte, smittende smil. Hun minder dog om, at branchen var en helt anden, da karrieren tog fart i 1980’erne: “Der var kun én tv-station dengang – TV 2 kom jo først i 1988. I dag har vi et væld af kanaler, YouTube og streaming. Dengang var alt mere koncentreret, og sangene brændte sig hurtigere fast på nethinden.”

Når man beder hende udpege ét definerende øjeblik i karrieren, falder tankerne hurtigt på det famøse puf, der sendte makkeren Søren Bundgaard i swimmingpoolen under Melodi Grand Prix. “Det var et moment, der i den grad var med til at definere min karriere. Folk husker det stadig,” griner hun.

“I’m singing in the rain” ved Slotssøen
Selvom Kirsten er vant til de helt store scener, har de mindre og mere intime spillesteder en ganske særlig plads i hendes hjerte. “De mindre scener har deres helt egen charme. Man har større mulighed for at nå helt ud på bagerste række og få et samspil med publikum,” forklarer hun.

At gribe øjeblikket er netop Kirstens varemærke. Det kom også fotografen til gode, da interviewet rykkede udendørs. Vejrudsigten truede med tunge, mørkegrå skyer over Kolding, og målet var klart: Et smukt, lokalt foto ved Slotssøen med Koldinghus tronende i baggrunden. Men himlens sluser åbnede sig hurtigere end ventet.

Heldigvis var Billedmagasinets udsendte forudseende og trak et gult engangsregnslag op af tasken. Da Kirsten pakkede det ud, brød vi begge ud i latter. For på regnslaget stod der med fede typer: I’M SINGING IN THE RAIN. Mens kameraet blev skudt ind, sang Kirsten for fuld hals i regnen, mens søens ænder rappede med som det perfekte baggrundskor. (Se de herlige billeder af den våde, men storsmilende sangerinde i billedgalleriet).

familieliv og 37 års ægteskab

Professionelt har Kirsten Siggaard redet på en bølge af succes uden de store pauser, og privat har fundamentet altid været solidt. Adspurgt om hun ville have gjort noget anderledes i 1980’erne, falder svaret prompte: “Nej, det synes jeg ikke. I har været heldig. Jobbene kom til mig hele tiden.”

Hendes tidligere mand, Jørgen, spillede en afgørende rolle som den trofaste støtte. “Han og børnene var ofte med, eller også passede han børnene, når jeg var på job. De savnede ikke deres mor, for jeg passede dem om dagen, når jeg var hjemme, sammen med den unge pige, vi fik i huset,” fortæller hun stolt.

Jalousi var aldrig et tema i deres 37 år lange ægteskab, på trods af Kirstens tætte kontakt og flirt med publikum fra scenen. “Min mand har aldrig været jaloux. Grunden til, at vi blev skilt, var simpelthen, at jeg af og til har behov for at være alene. I dag er vi hinandens bedste venner. Jørgen passer for eksempel min kat i denne weekend og sender billeder, så jeg kan følge med.”

Kærligheden og livet som “trofæ”
Når talen falder på det private og den svære kærlighed, er Kirsten Siggaard befriende ærlig. Kulørte blade må skrive, hvad de vil, men virkeligheden is ganske udramatisk. Sangerinden dater nemlig slet ikke for tiden.

“Jeg er ikke særlig aktiv,” indrømmer hun og deler en noget speciel oplevelse fra sit singleliv: “Jeg skulle møde en mand, og det var en mærkelig fornemmelse, hvor jeg følte mig lidt som et trofæ. Manden skulle lige hente en hundesnor hos sin ekskone, og så skulle jeg vises frem – og bagefter skulle vi drikke kaffe med hans mor! Så den historie blev der ikke mere ud af.”

Kirsten lægger ikke skjul på, at hun trives i sit eget selskab. “Jeg har det fint alene. Jeg ville måske føle mig lidt klemt i et parforhold i dag. Det er jo efterhånden nogle år siden, jeg blev skilt.”
Drømme om det store lærred og Smukfest
Selvom Kirsten føler sig dybt privilegeret og har prøvet alt fra musicals til 80 anmelderroste forestillinger som Edith Piaf i 1991, 1997 og 2014, er der stadig drømme tilbage i notesbogen. Hun vil gerne prøve kræfter med filmmediet: “Jeg har jo spillet masser af teater og revy, men at medvirke i en film ville være en stor fornøjelse.”
Også på musikfronten trækker de helt store scener: “Jeg vil vildt gerne have et job på de store festivaler, som Smukfest i Skanderborg, med et kæmpe band og hele det store set-up.”
At hun mestrer det store format, beviste hun efterfølgende til jubilæumskoncerten med Swingsisters. Trioen, som hun startede sammen med de to fantastiske og ligeså stilfulde sangerinder Kirsten Vaupel og Liselotte Norup i 1992, har tidligere taget kegler flere steder i udlandet – fra Grønland til Tyskland, England, Spanien og Vietnam, hvor de spillede fem koncerter. De nåede op på imponerende 120 forestillinger på en enkelt sæson i 1992 og fik senere tildelt en Spies-pris, som de brugte på en uforglemmelig sejltur med alle familie-medlemmer. Nu har Swingsisters eksisteret i 34 år, og de tre modne kvinder stråler stadig om kap på scenen. (Find de flotte situationsbilleder af Kirsten Vaupel og Liselotte Norup side om side med Kirsten Siggaard i galleriet nedenfor).

Et langt interview var slut

Det, der oprindeligt var planlagt til at være et hurtigt interview på en times tid, endte med at strække sig over næsten tre timer. Kirsten Siggaard er nemlig ikke bare en professionel kunstner – hun er et utroligt varmt, imødekommende og tillidsfuldt menneske, som er nem at tale med om alt mellem himmel og jord.

Undervejs i interviewet fandt hun stolt telefonen frem for at vise billeder af sine to voksne sønner, som hun har tæt kontakt med. Den yngste har endda arvet det visuelle gen og arbejder som fotograf hos mediekoncernen Egmont. Kirsten og hendes yngste søn kan tale sammen i timevis, og hver gang samtalen er ved at slutte, fortsætter den alligevel.

Mættet af indtryk efter næsten tre timer i charmerende selskab, kunne Billedmagasinets udsendte endelig sætte kursen hjemad mod redaktionen. Det var i silende regnvejr, men med vinduesviskerne kørende i takt og humøret i top, skrålede jeg hele vejen hjem: “I’m singin’ in the rain…”