Hvad kan man opleve på Baagø?
Tilsyneladende er der ikke meget at opleve på Bågø, udover natur og et rigt dyreliv, – men vi valgte netop øen, fordi her er fantastisk stille udenfor turistsæsonen. – Man oplever det få minutter efter man har forladt havnen. – Stilhed, kun stilhed, “larmende stilhed”, bortset fra enkelte fuglefløjt og skræppen.
Her, – udenfor sæsonen, er der ingen overgearede Mountain bikere, kondiløbere – på jagt efter ny personlig rekord, eller stressede bilister der trykker hornet i bund, – som hjemme i byen.
– Er der noget man vil se nærmere på, stopper man bare op, “smider” bilen skødesløst, midt på vejen.
-I starten skæver man i bak og sidespejl, – men nej, der er ikke nogen der skal forbi.

Øen var i 1916 befolket med 220 beboere. I 1940` erne var der stadig over 200 beboere, men så begyndte affolkningen.
Jeg anslår, at der i min ferietid fra midt i 19` halvtredserne var et pænt stykke over 100 fastboende.
Tallet faldt støt og roligt, til sidste gang jeg var på ferie i  1966.
Købmanden – tror jeg lukkede en gang i halvfjerdserne.
I nyere tid omkring 2020 til nu, er der oplyst befolkningstal på mellem 18 og 25 beboere.
Bågø er dermed Danmarks mindste sogn, og er altid blandt de første med optælling af stemmetal ved folketingsvalg.

Er man som jeg, fotoentusiast, har Bågø et væld af fotomotiver, – for man træder ind i en helt anden tidslomme, – hvor man føler sig sat 70 år eller mere, tilbage i tiden, – det er ren Morten Korch idyl.
Det ene lille husmandssted efter det andet, – mange af dem med bindingsværk, – nu fungerende som fritidsboliger, – passerede vi på vores vej mod “Byen”, – der består af et par håndfulde huse og en håndfuld gårde.
Huse og gårde ser utrolig velholdte ud overalt på øen.
Vi valgte at tage omvejen over de tidligere fiskehuse, videre ad Klintende, (Klinten blandt øboerne), – hvor der tidligere var øens Mølle og en del husmandssteder og gårde.

Husmandsstederne havde typisk en lille jordlod på ca. 4-5 tønder land, med tilhørende stald og lade, hvor der dengang for 50-70 år siden, boede en familie, der stort set kunne leve af det de kunne avle.
En ko med kalv, samt et par svin, var der som regel i stalden. Fedekalven og svinene havnede i andelsfryseren på Mejeriet, der lukkede i 1962.
Undertegnede erindrer i den forbindelse, at jeg var min onkels lille hjælper, på de tidlige  morgenture til gårdmændene og nogle af husmændene, hvor vi hentede og leverede mælken i mælkejunger på mejeriet. En overgang var det ved hjælp af en grå Ferguson uden førerhus, – senere med en Nordbagge, – (hesterace), spændt foran vognen. Det var en kold fornøjelse i efterårsferierne, tidligt om morgenen, – men med, ville jeg.

De fleste husmænd og gårdejere, var selvforsynende med grøntsager, høns og æg, mm. – så det var ikke meget der skulle købes hos øens købmand.
I dag er stort set alle disse boliger, omdannet til fritidsboliger.

Bågø Havn er omdrejningspunktet på øen
Havnen med en relativt ny kiosk, med tilhørende toilet og badefaciliteter, der især benyttes af campingpladsens beboere, og de mange lystsejlere, – er øens naturlige omdrejningspunkt i sæsonen, hvor der er fire daglige færge anløb, plus et ekstra om mandagen. På havnen finder man øens eneste offentlige belysning, i kraft af tre fire lygtepæle, – så husk lige lommelygten, – for på Baagø er der kulsort om natten.

Fra havnen til “Byen” finder man øens eneste asfalterede vej, en strækning på ca. halvanden kilometer. Byen består af en håndfuld gårde og ditto huse, foruden Bågø Naturcenter, – den gamle skole, der tidligere underviste de få elever, der alle blev undervist i samme klasselokale. Skolen lukkede i 1986, da der kun var en elev tilbage.

I byen finder man stadig Den Gamle Smedie hvor smedekonen for mange år siden passede øens lille telefoncentral i privaten.
Desuden er der på en af gårdene indrettet et mindre museum, – der fortæller Bågøs historie. Hvor kan man spise sin medbragte mad, – brygge kaffe, og købe en sodavand fra køleskabet.
Alt fungerer på tillid, i forventning om at man betaler de beskedne priser pr. mobilepay, eller aftalte kontanter.

På den ene af gårdene er der et gårdslagteri, med tilhørende gårdbutik, hvor man kan købe forskellige hjemmelavede specialiteter, og det efterspurgte Højlandskvæg.

Når man kører gennem byen passerer man Bågø Kirke, inden man slutter af ved Noret, der afgræsses af Gutefår og Skotsk Højlandskvæg. Naturarealet har et rigt fugleliv, og invaderes i trækfuglesæsonen, nogle dage mens fuglene får et hvil, af flere tusinde gæs.
Øen kan pr bil, – udforskes på ganske kort tid, hvis man ikke fordyber sig i “Morten Korch idyllen.
Eller man kan leje en af de mange cykler på havnen til beskedne priser og igen pr. tillid til at man betaler via mobilepay.

Overnatningsmuligheder:
Der er nogle få ferieboliger som udlejes, – man kan også overnatte på naturcenteret, der også udlejes til lejrskoler mm.
Disse muligheder kan man finde på: https://www.xn--baag-jra.com/index.php/udlejning-af-huse/

Undertegnede med ledsager, havde en fin dag på Bågø, og lejede efterfølgende et sommerhus i en lille uges tid, kort før foråret meldte sin ankomst. – 5 dage i total stilhed, bortset fra de morgener jeg fotograferede på havnen.
Temmelig stresset var jeg ved ankomsten, – men tog færgen hjem som et helt nyt menneske. Bågø kan et eller andet.