Tekst og foto: BlumePress
Med Kong Frederik bag rattet
kong frederik nød turen
Bugatti-tur fra hele Europa gæstede Koldinghus med kongelig deltagelse.
Mandag lagde en imponerende konvoj af klassiske Bugatti-biler vejen forbi Koldinghus som en del af deres rundtur i Europa.
Blandt deltagerne var en særlig gæst – Hans Majestæt Kong Frederik X. – som kørte smilende med blandt de mange entusiaster.
Det var en ren fornøjelse at beundre de gamle Bugatti-modeller, der kørte gennem byen med deres stolte chauffører og passagerer. Hans Majestæt Kong Frederik X. havde et stort smil på læben, da konvojen passerede de mange nysgerrige tilskuere på ruten op til Koldinghus.
Ved ankomsten blev der budt på lidt godt til ganen, inklusive champagne, vand og andre forfriskninger, som bidrog til den festlige stemning. De flotte og velbevarede Bugatti-biler blev også beundret af de mange fremmødte, der benyttede lejligheden til at udveksle erfaringer og anekdoter.
Dagens arrangement var en stor succes, og en smuk hyldest til bilernes historie, hvor både kongelig deltagelse og passionerede bilentusiaster skabte en oplevelse for alle tilstedeværende.





