Tekst og foto: Niels-Ove (N.O.) Skøtt
fantastisk grøn koncert
malte ebert havde de unge i sin hule hånd
Billedmagasinets aldrende redaktør og fotograf N.O. Skøtt, – senior teenager på 77 år, havde forvildet sig til festen over alle: GRØN ”KONCERT” i Kolding.
Naarh, det hele var afstemt med GRØNS pressetjeneste.
Og hvilken fest det blev.
Malte Ebert, Andreas Odbjerg, Mumle, Annika, Hugorm ”Simon Kvam”, Tessa og Sivas. Årets stærkeste danske festivalnavne, efter redaktørens mening, der kendte alle navne, bortset fra Sivas.
Forventningerne var derfor store, og de blev absolut indfriet.
stemnings rapport
Dette er ikke en koncertanmeldelse, – men nærmere en stemningsrapport. Anmeldelserne klarer mavesure Thomas Treo fint. – Dem er der ingen der gider læse.
I denne artikel koncentrer vi os om Malte Ebert og Andreas Odbjerg
Pressen var placeret i V.I.P afdelingen under svalende parasoller.
Vi var informeret. Søde Louise, der er i gang med en medieuddannelse hos Have Kommunikation, – (Mabel: Boom, Boom, siger den ældre generation et eller andet).
Hentede os få minutter før kunstnerne skulle på scenen. Så blev vi ført over til ”Fotografen” – stedet mellem scenen og publikum.
saxofon for fuld udblæsning
Forhindringsløb
Man skulle gennem afskærmning. Under stilladset der bærer scenen, – så det var bare med at bøje sig godt forover. Det lykkedes kun to gange, at knalde hovedet mod en af stålbjælkerne.
Efter Jacob Haugaards introduktion, hvor han også præsenterede sin afløser: Kathrine Abrahamsen, – indtog Malte Ebert scenen i røg og damp, iført en mørk jakke eller ”kappe” med hætte. Så sandelig en rockstjerne værdigt.
Det var fortrinsvis piger i alderen 12-15 år der var tættest på scenen.
De gik fuldstændig amok, med fingertegnshjerter, og hvad de ellers kunne bruge til at få opmærksomhed.
Man følte sig hensat til oldtiden, hvor The Beatles vækkede hele verden, for mere end tres år siden.
Fantastiske tekster en god vokal, – skønne melodier.
Han kan det der, – Gulddrengen fra Vejle.
Man forstår sgu godt de unge svømmer hen.
Klokken 18.30 gentog seancen sig, da Andreas Odbjerg gik på scenen.
– De unge helt oppe foran, – det mere modne publikum bagved og i V.I.P. området.
Han ligner alt andet end en popsanger, – Andreas Odbjerg, da han indtager scenen i hvid skjorte og slips, mørke bukser og sorte sko. Men hvis man tror man er kommet til en kirkekoncert, tager man hurtigt fejl.
Andreas Odbjerg favner nok et publikum – over flere generationer, de unge synger med, – og de mødre, der er med deres poder, kender sandelig også Odbjergs repertoiere.
Endnu en fantastisk koncert er overstået.
Jeg bevæger mig til presse og V.I.P. området, hvor jeg mødte mange spændende mennesker.
Den artikel kan læses andet sted på dette medie






























