Tekst og foto: Niels-Ove (N.O.) Skøtt
af banen - her kommer rollator banden
Når man ikke længere er helt ung i knæene, må man jo indrette sig derefter. Både min veninde Hanne og jeg er gangbesværede og må klare os rundt i verden ved hjælp af vores trofaste rollatorer. Man kunne måske tro, at det sætter en bremse på oplevelserne, men på Gram Slot var mottoet nærmere: Af banen, her kommer rollatorbanden!
Heldigvis viste slottet sig at være ganske venligt stemt over for os på fire hjul. Blandt andet var der en lille elevator, som fragtede os sikkert op på loftet, hvor den endnu ikke offentliggjorte Børge Hintz-samling holder til.
kæmpe isbjørn og en kommando som til en jagthund
Heroppe blandt alverdens vilde dyr opstod der dog hurtigt en mindre interessekonflikt. Under rundvisningen var der nemlig hele tiden en kvinde med en rollator, der masede sig ind og forstyrrede fotografens vigtige arbejde! Det stod på i noget tid, indtil hun – som en anden velopdragen jagthund – fik en klar og kontant kommando: “HINTER!” – altså bagved – så redaktøren kunne få arbejdsro og passe sit kamera.
Synderen var naturligvis min veninde Hanne, som var fuldstændig opslugt af den fantastiske samling. Hanne hører ikke just til de højeste i landet – hun er vel omtrent på størrelse med fodboldlegenden Allan Simonsen. Hendes beskedne højde blev for alvor sat i relief, da jeg fik hende stillet op til fotografering sammen med den ene af de kæmpestore udstoppede isbjørne, som jeg anslår – målte omkring 280 centimeter i oprejst stilling. Det gav et par rigtig gode grin – og et endnu bedre billede!
en laaang aften i fodermester boligen
En laaang aften i fodermesterboligen
Efter aftensmåltidet i Caféen om fredagen rullede rollatorbanden videre og indtog vores base for natten: den gamle fodermesterbolig. Nu skulle der råhygges!
Vi pakkede lidt medbragte godter ud, knappede en flaske Baileys op og fik sat både mobiltelefoner og høreapparater til opladning. Ja, det er sgu ikke altid sjovt at blive gammel! Derefter stod den på venlig og høflig selvbetjening med økologisk Fairtrade-pulverkaffe, brygget ved hjælp af en smart lille retro-elkedel og serveret med udvalget fra en hyggelig lille kurv med kaffe- og tebreve.
Så var det ellers op med stængerne, frem med fjernbetjeningen og tid til lidt afslappende flimmer fra fjerneren.
Men hov… hvorfor F….. virker skidtet ikke?!
Der blev trykket på samtlige knapper uden held. Skærmen forblev sort, og det endte med at blive en laaang, stille aften i fodermesterboligen.
Pensionen er udsat til de 80
Først næste morgen gik sandheden op for den gamle redaktør og fotograf, som måtte give sig selv en ordentlig skideballe. I sin iver efter at få strøm på både telefoner og høreapparater aftenen før, havde han nemlig hevet stikket til fjernsynet ud og brugt TV’ets stikdåse som sin egen private opladestation!
Jo, man mærker da, at pensionen så småt nærmer sig – men efter sådan en herlig weekendtur må den nu alligevel foreløbigt udsættes et par år endnu, i hvert fald til jeg fylder firs!
PS. På turen til cotellet, fandt jeg ud af hvor kakaomælken kommer fra, – jeg snuppede et snapshot af Coco som jeg har døbt hende den skønne Jerseyko.






